Indlæser
Video-workshops for frivillige i september
Dato og tid
Onsdag d. 4. september 2019 kl. 17:00 til fredag d. 27. september 2019 kl. 20:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 4. september 2019 kl. 15:00
Sted
RustenborgHuset,
Rustenborgvej 1C,
2800 Lyngby
RustenborgHuset
Rustenborgvej 1C
2800 Lyngby
Video-workshops for frivillige i september
Arrangementsbeskrivelse
Skal jeres initiativ også op på det store lærred?
Så er det nu I har chancen! Vi gentager nemlig - på opfordring - successen fra sidste år, hvor en række lokale foreninger, grupper og klubber lærte at optage og redigere film om deres frivillige initiativer.
Det eneste det kræver er lysten til at kaste sig ud i det, en smartphone, og at du/I kan deltage i tre video-workshops i løbet af september.
Vi har allieret os med Rune Michelsen, som også underviste sidste år, og han vil guide alle sikkert gennem tekniske udfordringer og give gode fif til historiefortællingen.
Som sidste år viser vi filmene på storskærm Frivillig Fredag d. 27. september på biblioteket i Lyngby. Efterfølgende kan filmene frit bruges, som I har lyst. Måske som blikfang på de sociale medier, jeres hjemmeside eller som et internt værktøj, fx til brug når nye frivillige starter. Mulighederne er mange, og I vælger selv den vinkel, som passer til jeres formål.
Forløbet strækker sig over tre workshops, og det er vigtigt, at I kan alle dage, og har mulighed for at arbejde med jeres film mellem de tre workshops. De tre dage I skal sætte ved kryds er:
- 4. september kl. 17-20
- 14. september kl. 10-16
- 24. september kl. 17-20
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser på forløbet, og hver forening kan deltage med ca. 1-2 frivillige.
Tilmelding er først til mølle, men foreninger/grupper, som ikke deltog i enten film- eller fotoforløbet i 2018, har førsteprioritet.
Vi glæder os til at se jer!
Mange fælles hilsner fra Frivillig Fredags-gruppen
Anni Frisk Carlsen fra FIL, Tommy Wedel, Sofie Pohl, Niels-Erik Pedersen, Johannes Vedtofte og Marie Holgersen fra Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk og Trine Bøgh fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.